Havkajak introduktion

Knebel

Generelt

Giv dig selv, din familie eller venner en smagsprøve på havkajak sejlads. Et 3 timers introduktionsforløb med erfaren havkajakinstruktør under trygge forhold.

I havkajakken er der mulighed for det meste, og altid i tæt samarbejde med naturen. På vores introduktionstur får du mulighed for at opleve, hvordan samspillet mellem hav, kajak og dig selv gør det muligt at styre kajakken og ro afsted mod nye eventyr.

Vores højtuddannede instruktører guider dig sikkert i kajakken og ud på vandet, hvor du pludselig befinder dig med et helt nyt perspektiv på naturen, midt mellem himmel og hav.

I farvandet omkring Mols Bjerge og Helgenæs er der altid et sted, hvor vandet er så behersket, at du kan padle dine første tag i kajak uden at blive slået omkuld af vind og bølger. Derfor er Karpenhøj Naturcenter et perfekt udgangspunkt for en smagsprøve på havkajakroning. Velkommen til en oplevelse med frisk luft, langt til horisonten, ro, saltvand, nærvær og leg.

Hvad får du: Tre timers introduktion med erfaren havkajakinstruktør under trygge forhold.  Leje af kajak, våddragt, svømmevest og andet nødvendigt udstyr.

Minimumsalder 14 år, og du skal kunne svømme


Mødested: Gårdsplads på Karpenhøj Naturcenter, Dragsmurvej 12, 8420 Knebel


Mødested


Arrangør: Karpenhøj Naturcenter
Mødested: Dragsmurvej 12
8420 Knebel

Find vej:


Del denne oplevelse

Se denne fede oplevelse på Destination Djursland
Havkajak introduktion